Sport defineres som konkurrence under faste regler, og i Danmark fik det fodfæste i slutningen af 1800-tallet med inspiration fra England, hvor det spredte sig fra adelen til borgerskabet og arbejderklassen. Den franske baron Pierre de Coubertin kombinerede engelske amatøridealer med antikkens græske lege, hvilket førte til genfødslen af de olympiske lege i 1896 – samme år som Dansk Idræts-Forbund (DIF) blev stiftet den 14. februar for at ensarte regler og varetage sportens interesser. I dag er DIF den største paraplyorganisation, der organiserer mange specialforbund og sportsgrene, lige fra atletik og boldspil til vandsport og e-sport, selvom e-sport officielt er blevet afvist af DIF's formand Niels Nygaard i 2017. Sportsverdenen er dog ikke uden problemer, da der findes eksempler på korruption, som da Englands fodboldlandstræner Sam Allardyce i 2016 blev afsløret i at forhandle en aftale på 400.000 pund og tilbyde at omgå forbundets regler. Sportsgrenene kan via nationale organisationer søge optagelse på det olympiske program, hvilket understreger sportens internationale struktur og konkurrenceprægede natur.