Øvre Canada var en britisk koloni, der eksisterede fra 1791 til 1841 og dækkede store dele af det nuværende Ontario. Efter Storbritanniens sejr i Syvårskrigen blev området afstået til briterne, og det blev et vigtigt tilflugtssted for loyalister, der flygtede under den amerikanske revolution. Kolonien blev etableret ved Konstitutionsloven fra 1791, som delte Québec i Øvre og Nedre Canada, hvor "øvre" refererede til den geografiske placering længere oppe ad Saint Lawrence-floden. Den omfattede både det sydlige Ontario og store dele af nord, kendt som Pays d'en Haut. I 1841 ophørte kolonien, da den blev slået sammen med Nedre Canada til Provinsen Canada.