Jesu lidelse og død er kristendommens absolutte centrum, hvor han ifølge evangelierne døde på korset for at sikre menneskeheden tilgivelse for synd. Efter at have indstiftet nadveren på Skærtorsdag blev han forrådt af Judas Iskariot, arresteret i Getsemane have og dømt for gudsbespottelse af Det højeste råd, hvorefter den romerske guvernør Pontius Pilatus under pres fra folkemængden dømte ham til korsfæstelse. Han blev pisket, hånet med en tornekrone og måtte bære sit kors ad Via Dolorosa, hvor Simon af Kyrene hjalp ham, før han blev naglet til korset på Golgatha sammen med to forbrydere. Under de tre timer på korset blev han bespottet, soldaterne kastede lod om hans tøj, og han ytrede syv sidste ord, herunder løftet til den ene tyv om at komme i paradis. Efter sin død blev han begravet, men ifølge evangelierne opstod han på tredjedagen, viste sig for disciplene i 40 dage og for derefter til himmels, hvilket understreger begivenhedens centrale rolle for frelsen og syndsforladelsen.