Den sorte død var en historisk pestpandemi, der ramte Europa i midten af 1300-tallet, og som anses for at være den dødeligste pandemi nogensinde, idet den reducerede Europas befolkning med en tredjedel til halvdelen. Forskning har fastslået, at bakterien Yersinia pestis var årsagen, og et genetisk studie fra 2022 peger på, at pandemien opstod i det nuværende Kirgisistan og spredte sig via Silkevejen til Europa, hvor den nåede Messina i 1347. I Danmark hærgede pesten fra 1349-1350, angiveligt efter et norsk skib strandede i Jylland, og den kostede omkring halvdelen af befolkningen livet, hvilket efterlod store områder øde, som eksempelvis i Roskilde Stift. Samtidens betegnelse var "den store dødelighed", og navnet "den sorte død" opstod først senere, måske med henvisning til de sorte bylder eller tidens udbredte sorg og pessimisme. Efter det sidste store udbrud i Moskva i 1353 fortsatte pesten med at hærge i århundreder, og det tog omkring 200 år, før Europas befolkning igen nåede op på 75 millioner.