En mRNA-vaccine er en type vaccine, der i stedet for et antigen bruger et syntetisk messenger RNA (mRNA), som koder for et virus- eller kræftprotein, som kroppens egne celler derefter producerer for at udløse et immunrespons. Da mRNA er et meget skrøbeligt molekyle, skal det beskyttes af en lipidnanopartikel, og vaccinerne kræver desuden opbevaring ved meget lave temperaturer. De første mRNA-vacciner blev frigivet til mennesker i december 2020 under coronakrisen, og teknologien har siden vist sig at være hurtig, fleksibel og billig at producere. I 2023 blev Nobelprisen i fysiologi eller medicin tildelt Katalin Karikó og Drew Weissman for deres opdagelser vedrørende nukleosidbasemodifikationer, som muliggjorde de effektive COVID-19-vacciner. Ud over COVID-19 forskes der i mRNA-vacciner mod blandt andet influenza, HIV, malaria og forskellige kræftformer, og teknologien betragtes som et af de mest betydningsfulde videnskabelige fremskridt i nyere tid.