En vaccine er en biologisk forebyggelse, der giver aktiv immunisering ved at introducere et svækket eller dræbt patogen, et toksin eller et proteinfragment, så immunforsvaret kan genkende og huske truslen. Vaccination er den mest effektive metode til at forebygge infektionssygdomme og har historisk været afgørende for udryddelsen af kopper samt begrænsningen af polio, mæslinger og stivkrampe. Ifølge WHO forebygger eller kontrollerer licenserede vacciner i dag 25 infektionssygdomme, ofte via flokimmunitet. De traditionelle vacciner omfatter levende svækkede vacciner (fx mod mæslinger og gul feber), inaktiverede vacciner (kemisk modificerede), subunit-vacciner (fragmenter af patogenet) og peptid-vacciner (syntetiske proteinfragmenter, som i den russiske coronavaccine EpiVacCorona). Som et moderne alternativ findes desuden genetiske vacciner såsom mRNA- og DNA-vacciner, der bruger genetisk materiale i stedet for selve antigenet. Vacciner kan både være profylaktiske (forebyggende) og terapeutiske (behandlende), og deres effektivitet er bredt dokumenteret, også for sygdomme som influenza, HPV og skoldkopper i Danmark.