Frederik 1. (1471-1533) var konge af Danmark og Norge fra 1523 til 1533, men var oprindeligt ikke udset til tronen, da han var den yngste søn af Christian 1. Efter en deling af hertugdømmerne i 1490 regerede han som hertug på Gottorp Slot, hvor han skabte fred og stigende velstand, men han kom i stigende konflikt med kong Christian II. Christian II's egenrådige og urolige fremfærd gjorde ham upopulær, mens Frederik var rolig, jævn og sparsommelig, hvilket fik stormændene til at se mod ham som en modkandidat. Da Christian II krænkede Frederik ved at overtage forleningsretten over Holsten, benyttede Frederik sig af kongens vanskeligheder og stillede sig i spidsen for oprøret, hvilket førte til, at han blev hyldet som konge i 1523. Han regerede indtil sin død i 1533, og hans regeringstid markerede en overgang til en mere konservativ og stabil kongemagt i Danmark.