Den norske tronfølge er fastlagt i Grundlovens § 6, som blev ændret den 29. maj 1990 for at indføre fuld ligestilling mellem kønnene i arvefølgen. Ændringen betyder, at kvinder nu kan arve tronen, men undtagelsen gælder for personer født før 1990, hvilket blandt andet betyder, at kronprins Haakon stod foran sin ældre søster, prinsesse Märtha Louise, og at kong Haralds egne søstre slet ikke har arveret, da de er født før 1971. Den nuværende arvefølge toppes af kong Harald V, efterfulgt af kronprinsesse Ingrid Alexandra (født 2004), prins Sverre Magnus (født 2005) og prinsesse Märtha Louise samt hendes tre døtre. Ved hvert tronskifte "saneres" arveretten, så kun efterkommere af den nye regents bedsteforældre bevarer arveret. Hvis kongestammen dør ud, indeholder Grundloven (§ 7 og § 48) en subsidiær regel, hvor Stortinget vælger en ny konge, hvilket blandt andet skete i 1905, da Prins Carl af Danmark blev valgt. Dette gør Norge til et arvefølgemonarki med en parlamentarisk sikkerhedsventil, hvis der ikke findes arveberettigede.