Frederik V (1723–1766) var konge af Danmark og Norge fra 1746 til 1766 og tilhørte den oldenborgske slægt. Han blev født i 1723 som ældste søn af Christian VI og Sophie Magdalene, og han var den sidste danske prins, der blev født på det gamle Københavns Slot, som blev revet ned i 1731. Hans opvækst var præget af en streng pietistisk opdragelse, men undervisningen var mangelfuld, og han talte hele livet bedre tysk end dansk. I modsætning til sine strenge og dystre forældre var Frederik kendt for at være mild, venlig, munter og tilgængelig. Han havde valgsproget "Ved forsigtighed og bestandighed" og regerede indtil sin død i 1766.