Vaccination er en metode til at forebygge infektionssygdomme ved at aktivere kroppens eget immunforsvar, enten gennem aktiv immunisering (indsprøjtning af svækkede eller døde mikroorganismer, antigener eller mRNA) eller passiv immunisering (indsprøjtning af færdige antistoffer). Historisk set udførte bonden Benjamin Jesty den første vaccination i 1774 mod kopper, men det var Edward Jenners vaccination af James Phipps i 1796, der gjorde metoden internationalt kendt. I det danske børnevaccinationsprogram indgår vacciner som Di-Te-Ki-Pol-Hib (mod difteri, stivkrampe, kighoste, polio og Hib) og pneumokokvaccinen (PCV13), som gives ved 3, 5 og 12 måneders alderen, samt MFR-vaccinen mod mæslinger, fåresyge og røde hunde, der gives ved 15 måneder og 4 år. MFR-vaccinen er dog blevet omgærdet af en myte om autisme, som stammer fra et videnskabeligt uredeligt studie af Andrew Wakefield, hvis påstande aldrig er blevet bekræftet af efterfølgende forskning. Fordelen ved aktiv immunisering er, at immunforsvaret husker patogenet i årevis, hvilket mindsker risikoen for sygdom ved senere eksponering.