Den Amerikanske Borgerkrig (1861–1865) var en blodig konflikt mellem Unionen (Nordstaterne) under præsident Abraham Lincoln og elleve sydlige slavestater, der dannede Amerikas Konfødererede Stater under Jefferson Davis. Baggrunden var dybe økonomiske og politiske modsætninger mellem det industrielle nord og det bomuldsafhængige syd, og udløseren var Lincolns valgsejr i 1860, som fik syv sydstater til at erklære sig udtrådt af Unionen. Fjendtlighederne begyndte den 12. april 1861 med angrebet på Fort Sumter, hvorefter Unionen indledte en effektiv flådeblokade og opbyggede store hære. Vendepunktet kom i 1863 med Emancipationserklæringen, der gjorde slaveriets ophør til et krigsmål, samt Unionens sejre ved Gettysburg og Vicksburg, mens general William Shermans march mod havet i 1864 ødelagde store dele af Georgia. Konføderationen kollapsede herefter, og general Robert E. Lee overgav sig til Ulysses S. Grant ved Appomattox Courthouse den 9. april 1865. Krigen var den blodigste i amerikansk historie med omkring 620.000 dræbte soldater, og selvom den umiddelbart førte til slaveriets ophør og Unionens genetablering, fortsatte de sociale og racemæssige spørgsmål med at præge USA i årtier efter.