En one-hit wonder betegner en musiker eller et band, der opnår stor succes med én enkelt hitsang, men som ikke formår at gentage denne succes – eller som udelukkende huskes for netop dette ene hit. Definitionen er dog omdiskuteret; musikjournalisten Wayne Jancik definerede i sin bog One-Hit Wonders fra 2008 det som kun én placering på Billboards Top 40, mens andre som Fred Bronson kræver, at kunstneren ikke har haft andre sange på Hot 100. Nogle kunstnere med flere hits, som Albert Hammond og Simple Minds, betegnes alligevel som one-hit wonders, fordi én signatursang fuldstændig overskygger resten af deres diskografi. Omvendt kan kunstnere med lange karrierer, såsom Beck, Grateful Dead og Frank Zappa (hvis eneste Top 40-hit var "Valley Girl" i 1982), teknisk set kaldes one-hit wonders, hvis de kun har haft ét enkelt Top 40-hit. Chris Molanphy fra Slate foreslår en strengere definition, hvor kunstneren aldrig må have haft et andet Top 10-hit, og hvor eventuelle efterfølgende singler skal være udgivet inden for seks måneder. Desuden kan en kunstner optræde på listen flere gange, hvis de har haft hits med forskellige bands eller som solist – eksempelvis Sylvia Robinson (med Mickey & Sylvia og som solist) og Ron Dante, der har opnået status med tre forskellige projekter.