Moche-civilisationen blomstrede i det nordlige Peru fra omkring 200 e.Kr. til 700 e.Kr., og bestod sandsynligvis ikke af et samlet rige, men snarere af flere samfund, der delte fælles teknologi og ikonografi. Forskere har længe debatteret årsagen til civilisationens kollaps, og en fremtrædende teori peger på ekstreme klimaforandringer, herunder en super El Niño mellem 536 og 594 e.Kr., som medførte 30 års oversvømmelser efterfulgt af 30 års tørke. Disse katastrofer kunne have undermineret befolkningens tro på deres religion, som lovede stabilt vejr mod menneskeofringer. Nyere arkæologiske beviser viser dog, at moche-kulturen faktisk overlevede efter 650 e.Kr. i Jequetepeque- og Moche-dalene, hvor man har fundet fæstninger og forsvarsværker. Da der ikke er tegn på en fremmed invasion (f.eks. fra Huari), tyder forsvarsværkerne på, at kollapset skyldtes intern social uro, hvor forskellige fraktioner kæmpede om stadig færre ressourcer som følge af klimaændringerne.