Tai Chi er en kinesisk kampkunst, der i dag primært dyrkes for at styrke sind og krop, og som bygger på taoistisk filosofi og princippet om harmoni mellem yin og yang. Bevægelserne udføres langsomt og flydende i sekvenser på 24 til 120 øvelser, og videnskabelige undersøgelser har vist positive effekter for blandt andet astma, hjerterytme og fald hos ældre. Historisk set opstod de ældste Tai Chi-stile i slutningen af 1700-tallet i Kina og blev videreudviklet i 1800-tallet, ifølge nyere forskning af blandt andre Douglas Wile og Marnix Wells. Der findes flere traditionelle stilarter som Chen, Yang, Wu og Wu, men også moderne forenklede versioner, eksempelvis "24 Tai Chi" (Pekingstil), som blev skabt i 1951 af Gu Liuxin på opfordring fra Kinas kommunistparti. Tai Chi handler i høj grad om mental og følelsesmæssig balance, hvor man møder hårdhed med blødhed, og principperne er beskrevet i de såkaldte Tai Chi-klassikere fra 1800-tallet.