Niels Laurits Høyen (1798-1870) regnes som Danmarks første kunsthistoriker og fik afgørende betydning for den nationale malerkunst i 1800-tallets første halvdel. Han var medstifter af Kunstforeningen i 1825 og blev i 1829 både professor ved Kunstakademiet og den første docent i kunsthistorie ved Københavns Universitet. Høyen var desuden direktør for malerisamlingen på Christiansborg og blev hædret som Ridder af Dannebrog i 1840 og Dannebrogsmand i 1867. Selvom han kom fra et beskedent bryggerhjem, blev han kendt for sin veltalende og polemiske foredragskunst, som gjorde ham til en central skikkelse i dansk kulturliv. Hans store hukommelse og evne til at engagere sit publikum gjorde ham til en legendarisk underviser, der formede flere generationer af kunstnere.