Frikorps Danmark var en dansk militær enhed under 2. verdenskrig, oprettet den 29. juni 1941, hvor frivillige danskere kæmpede på tysk side mod Sovjetunionen på Østfronten. Den danske regering godkendte korpset efter personlig indgriben fra udenrigsminister Erik Scavenius, der håbede at undgå en hårdere tysk kurs mod Danmark. Korpset talte på sit højdepunkt omkring 1.000 mand, men havde over 3.000 deltagere i alt, og den første chef var Christian Peder Kryssing, som ikke var nazist. Enheden deltog i kampe i 1942-43 og led store tab, som partiet DNSAP udnyttede propagandistisk med en dødskult for de faldne. Under orlov i efteråret 1942 var dele af korpset involveret i voldelige uroligheder med skyderier i København, Aalborg og Odense, hvorefter korpset blev opløst i 1943 og mandskabet indlemmet i et SS-regiment. Selvom formålet var at bekæmpe kommunismen, var det ikke et krav, at soldaterne var nazister, hvilket gør enheden til et komplekst og kontroversielt kapitel i danmarkshistorien.