Kunstig intelligens (AI) er den gren af datalogien, der får maskiner til at "tænke" og handle målrettet via sensorer, og forskningen skelner i dag mellem stærk AI (bevidsthed) og blød AI (simulering af intelligens, som Turing-testen og John Searles "Chinese Room" illustrerer). Kritikere som Peter Naur mener dog, at menneskelig tænkning kræver fysiske hjerneændringer og intentionalitet, som computere ikke kan efterligne, selvom AI og psykologisk forskning gensidigt påvirker hinanden. Historisk har AI opnået store milepæle, fra Deep Blue's skaksejr over Garry Kasparov i 1996 og Watson's Jeopardy-sejr i 2011 til AlphaGo's sejr i Go i 2017. I 2022 revolutionerede OpenAI's ChatGPT med en million brugere på få dage, og i 2023 bestod AI blandt andet jurastudiets eksamen ved Wharton School og læge-eksamen. I 2024 tillod Aarhus Universitet studerende at bruge AI til bachelorprojekter og specialer, og Kong Frederik indviede Danmarks største supercomputer, Gefion. Udviklingen spænder fra robotsyn og sprogprocessering til selvkørende biler, vejrmodifikation og diagnostik af lungekræft, hvilket viser AI's enorme og stadigt voksende indflydelse på samfundet.