Boksning er en kampsport, der kan spores omkring 5.000 år tilbage til det gamle Egypten, og den kom på det olympiske program i 688 f.Kr., hvor Onomastos fra Smyrna blev den første olympiske mester. I Antikken adskilte boksningen sig markant fra nutidens, da bokserne kæmpede nøgne med læderbeklædte næver (cestus) uden omgange, indtil én blev slået ud eller opgav – men sporten blev forbudt i Romerriget i år 500, da den blev anset for at være en hån mod Gud. Efter at have levet videre som mere eller mindre regulerede slagsmål, genopstod boksningen i 1700-tallets England, hvor James Figg blev engelsk mester i 1719, og reglerne blev fastlagt med London Prize Ring Rules i 1743, der i 1867 blev afløst af det moderne Queensberry Reglementet. Moderne boksning bygger på dette regelsæt, hvor to boksere med polstrede handsker mødes i en ring, og sporten er i dag opdelt i amatør- og professionel boksning, hvor amatørerne reguleres af AIBA med typisk tre omgange og krav om hjelm, mens professionel boksning reguleres nationalt med varierende regler. I 1906 blev der desuden indført obligatorisk lægeundersøgelse af kampboksere for at beskytte dem mod unødig overlast. Selvom sporten næsten altid har været domineret af mænd, findes der eksempler på kvindelige boksere helt tilbage fra 1700-tallet, og i dag er kvindeboksning en organiseret sportsgren både på amatør- og professionelt plan.