Haakon 7. (oprindeligt Prins Carl af Danmark, født 1872) blev valgt til Norges konge i 1905 efter en folkeafstemning i forbindelse med opløsningen af unionen med Sverige. Han var søn af den danske kong Frederik 8. og bror til Christian 10., og tog det norske kongenavn Haakon ved sin tronbestigelse. Som konge regerede han strengt konstitutionelt og vandt det norske folks tillid gennem sin demokratiske holdning. Under 2. verdenskrig (1940-1945) var han i eksil i London, hvor han og kongefamilien blev et vigtigt symbol på norsk modstand mod den tyske besættelsesmagt. Han var gift med sin kusine Maud af Storbritannien (datter af Edvard 7.), og deres eneste barn, Olav 5., efterfulgte ham som konge. Han døde i 1957 efter at have regeret i over 50 år.