Her er et sammendrag på dansk:

Danske besiddelser betegner de områder, som den danske konge har regeret over uden for de nuværende landegrænser, herunder tabte landsdele som Skånelandene. Før vikingetiden var landet sandsynligvis opdelt i flere riger, hvilket bl.a. ses i fund fra Lejre og Jelling, og de ældste skriftlige vidnesbyrd, Jellingstenene fra midten af 900-tallet, fortæller at Harald Blåtand "vandt sig al Danmark og Norge". I vikingetiden nåede besiddelserne et højdepunkt med Knud den Stores Nordsøimperium i 1000-tallet, der omfattede England og Norge, men dette blev senere erstattet af korstogsbesiddelser i Østersøen. Fra slutningen af 1300-tallet regerede den danske monark over Kalmarunionen, indtil Sverige løsrev sig i 1520'erne, mens statsforbundet Danmark-Norge varede frem til 1814. Derudover omfattede rige frem til 1864 hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg, og fra 1620 til 1917 eksisterede danske kolonier i Asien, Afrika og Caribien, der blev solgt til Storbritannien og USA. Efter 1814 bevarede Danmark kontrollen over Island, Færøerne og Grønland, indtil Island blev selvstændigt i 1918.