Brugstyveri (eller ulovlig brug) er en selvstændig forbrydelse i den danske straffelov, nærmere bestemt i § 293 og § 293a, som rammer den, der uberettiget bruger en andens "rørlige ting" (løsøre). I modsætning til tyveri kræver brugstyveri hverken, at man vil tilegne sig tingen eller opnå en økonomisk vinding – det er nok, at man blot bruger den midlertidigt, selvom man ikke bringer den tilbage. Et klassisk eksempel er at bryde en cykellås op for at cykle til et bestemt sted og efterlade cyklen der, hvilket er strafbart, men ikke tyveri. Straffen er typisk en bøde eller fængsel i op til 1 år, men kan stige til 2 år under skærpende omstændigheder, især hvis tingen ikke returneres efter brug. Paragraffen omfatter også den, der uberettiget hindrer en anden i at råde over sin ejendom, med samme strafferamme, og straffen kan ligeledes hæves til 2 år ved systematiske eller organiserede overtrædelser. Loven giver dermed en klar juridisk ramme for at skelne mellem midlertidig brug og egentlig tyveri, hvilket er vigtigt for både borgere og retssystemet.