Nürnbergprocessen var en række retssager fra 1945 til 1949, hvor de allierede stillede tyske ledere for retten i Nürnberg i den amerikanske sektor efter Anden Verdenskrig. I den første og mest kendte proces (20. november 1945 – 1. oktober 1946) blev 24 topnazister anklaget, blandt andet for forbrydelser begået af organisationer som SS, Gestapo og SA. Oprindeligt overvejede Churchill og Stalin summariske henrettelser, men efter charteret blev underskrevet den 8. august 1945, etablerede man et internationalt militærtribunal med fire dommere fra USA, Storbritannien, Frankrig og Sovjetunionen, med Lord Justice Lawrence som formand. Tribunalen vurderede også lovligheden af de nazistiske organisationer, hvoraf de fleste blev dømt ulovlige. Af de 24 anklagede var kun 21 til stede, da Robert Ley begik selvmord, Martin Bormann var forsvundet, og Gustav Krupp blev anset for for svækket. Ud over hovedprocessen blev der ført to yderligere retssager: en engelsk militærdomstol mod militære ledere og en amerikansk mod ledere fra retsvæsenet, industrien og militæret.