Statsgæld er den gæld, som den danske stat har stiftet, og den udgør kun en del af den samlede offentlige gæld, der også inkluderer regioner, kommuner og sociale fonde – og den er dermed indirekte skatteydernes gæld. I Danmark opgøres statsgælden ved at trække statens indestående i Nationalbanken, obligationer til støttet byggeri samt aktiver i tre statslige fonde fra den samlede gæld. Historisk toppede statsgælden i 1995 med 56 procent af BNP, hvorefter den faldt i de fleste år, men steg igen under finanskrisen (2009-12) og COVID-19-pandemien (2020). Ved udgangen af 2022 udgjorde den 323 mia. kr. (knap 12 procent af BNP), men en stor del heraf (165 mia. kr.) skyldes genudlån til statslige selskaber som A/S Storebælt, hvilket giver dem en lavere rente. Korrigeret for disse genudlån var statsgælden kun omkring 6 procent af BNP, og da statens samlede finansielle aktiver overstiger passiverne, er der reelt tale om en nettogæld, der er mindre end den officielle opgørelse.