Københavns brand 1795 startede fredag den 5. juni kl. 15 ved flådens kul- og tømmerlager (Dellehave) på Gammelholm, tæt på Kongens Nytorv, efter arbejderne var gået hjem, og hvor brandhanerne var fjernet af frygt for tyveri. På grund af lang tids tørke og en stærk østlig vind med masser af gnister spredte ilden sig hurtigt over Holmens Kanal og Sankt Nicolai Kirke til kvartererne omkring Gammel Strand og Gammeltorv, hvor et panisk flugtforsøg blokerede vejene med møbler og flyttelæs. Selvom man reddede enkelte bygninger, bl.a. Carsten Ankers gård ved at oversprøjte den med vand under sejldug, brændte branden først ud søndag den 7. juni, hvor 909 huse var nedbrændt og 74 delvist skadede. Knap 6.000 af byens dengang ca. 100.000 indbyggere stod uden hjem, og mange fandt her natte ly i ruinerne af det ny nedbrændte Christiansborg Slot, hvis store murstensgryder gav plads til hustande i vinduesnicher. Sammen med branden i 1728 betød denne brand, at næsten hele den midaldrende del af København forsvandt, hvilket er en vigtig årsag til, at vi i dag kun finder få spor af byens originalæ gamle bebyggelse.