Danske kongelige titler og prædikater afspejler nøje medlemmernes forhold til tronen, hvor "Majestæt" bruges om regenten, "Kongelig Højhed" om kronprinsen og monarkens øvrige børn, og "Højhed" om øvrige medlemmer. Titlen "kronprins" gives kun til en tronfølger, der ikke kan overhales af en nyfødt, hvilket fx betød, at prins Knud kun var tronfølger (1947-1953), men ikke kronprins, da en eventuel søn af Frederik 9. ville have overhalet ham. En vigtig skelnen er præpositionen: arveberettigede er "prins(esse) til Danmark", mens tilgifte familiemedlemmer er "prins(esse) af Danmark", og monarken har traditionelt kaldt sig "konge til Danmark", selvom Dronning Margrethe valgte "Danmarks dronning". Siden 30. april 2008 har efterkommere af regentparret desuden båret den adelige titel greve/komtesse af Monpezat, som dog ikke er en fyrstelig titel. I dag omfatter kongehuset bl.a. Kong Frederik 10., Dronning Mary, Kronprins Christian, Prinsesse Isabella, Prins Vincent og Prinsesse Josephine, samt Prins Joachim, mens Prins Henrik døde i 2018. Danmark har aldrig haft en kvindelig tronfølger, der kunne overhales af en nyfødt, hvilket betyder, at spørgsmålet om en kvindelig "kronprinsesse" i den situation endnu er uafklaret, i modsætning til fx Sverige.