Emanuel Lasker (1868-1941) var en tysk matematiker, filosof og skakspiller, der blev den anden officielle verdensmester i skak. Han vandt titlen ved at besejre Wilhelm Steinitz i 1894 og beholdt den i 27 år – længere end nogen anden – indtil 1921. Lasker var af jødisk herkomst og født i Berlinchen (det nuværende Barlinek i Polen), og en hård ungdom i Berlin, hvor han spillede skak om penge i tesaloner, gav ham en ukuelig kampvilje. Inden mesterskabet præsterede han en perfekt turneringssejr i New York i 1893 med 13 gevinster i 13 partier og udgav desuden skaktdsskriftet London Chess Fortnightly. Hans kombination af intellektuel dybde og benhård viljestyrke gjorde ham til en af de mest markante skikkelser i skakhistoriens absolute top.