Det danske kongehus omfatter i dag kong Frederik 10., dronning Mary, dronning Margrethe, prins Joachim og prinsesse Marie samt deres arveberettigede efterkommere, men begrebet er ikke entydigt defineret i lovgivningen. Medlemskabet følger i praksis statsretlig teori – blandt andet juristen Alf Ross' definition om efterkommere af Christian 10. og Alexandrine – samt Kongeloven af 1665, der stadig kræver monarkens tilladelse til ægteskab og udlandsrejser og giver medlemmerne en usædvanlig vidtgående immunitet mod de almindelige domstole. En markant ændring skete den 1. januar 2023, hvor prins Joachims børn mistede deres prinse- og prinsessetitler og nu kun benævnes grever og komtesser af Monpezat. Slægtsmæssigt tilhører kongehuset den glücksborgske linje af huset Oldenburg, som kom på tronen med Christian 9. i 1863, og samme slægt omfatter også det norske kongehus og den britiske kong Charles 3. Økonomisk hviler kongehuset på statsydelsen, også kaldet civillisten, som for 2026 udgør 134,6 mio. kr., suppleret med årpenge til blandt andre dronning Margrethe og prins Joachim, mens kronprins Christian først modtager årpenge, når han etablerer egen husstand.