En strand er den yderste del af kysten, der støder op mod havet eller en sø, og som delvist skylles af vandet. Den del, der er tør ved ebbe og overskyllet ved flod, kaldes forstranden, mens man ved søer og floder ofte bruger betegnelsen bredden. Længere ude i vandet finder man typisk kystparallelle sandrevler, større sandbanker og store sandflader kaldet flak. Strande, der er velegnede til badning, kaldes badestrande, og de bedste af disse har typisk fint sand både på den tørre del og under vandet. Historisk har ordet "strand" også været brugt om selve vandområdet nær kysten, eksempelvis i nationalsangens "salten Østerstrand", som betyder den salte Østersø, samt i navnet Kallebodstrand mellem Sjælland og Amager. Så selvom stranden i dag oftest forbindes med sol og bad, rummer begrebet både geologiske formationer og en ældre, mere vandrelateret betydning.