Verdensrekorder inden for atletik bliver officielt stadfændigt af IAAF og dækker discipliner som løb, landevejsløb og kapgang. For at en præstation skal godkendes, stilles der strenge krav som præcist banemål, obligatorisk dopingtest umiddelbart efter, og maksimal vindhastighed på 2,0 m/s for sprint op til 200 meter. Højde er ikke en begrænsning – præstationer opnået i højere liggende anlæg markeres bare med et A, men diskvalificeres ikke. IAAF har anerkendt rekorder siden 1912 og indendørsrekorder siden 1987, men en regelændring i 2000 gjorde, at rekorder også kan sættes i anlæg med tag, hvilket har haft stor betydning for stangspring. Her overgik Renaud Lavillenie i 2014 med et spring på 6,16 meter den tidligere officielle verdensrekord fra Sergey Bubka (6,15 m), som på grund af reglerne ikke anerkendes i dag. Derudover kræver officielle tider, at stafetholde medlemmer er enige om nationalitet, og at tiden i løb op til 800 m tages med automatisk fotomål.