Kejserinde Elisabeth af Rusland (1709-1762), datter af Peter den Store og Katarina 1., regerede landet fra 1741 til 1762. Hun kom til magten ved et statskup i 1741, hvor hun afsatte barnekejseren Ivan 6., og svor aldrig at underskrive en dødsdom. Hendes regeringstid var præget af Ruslands deltagelse i Den Østrigske Arvefølgekrig (1740-1748) og Den Preussiske Syvårskrig (1756-1763), men hun var selv langt mere optaget af fransk kultur, overdådige baller og jagt – hun efterlod sig hele 15.000 kjoler. Selvom hun ikke var særlig interesseret i statsanliggender, skabte hendes modvilje mod henrettelser og støtten til grundlæggelsen af Moskvas Universitet og Sankt Petersborgs Kunstakademi stor velvilje omkring hende. Hun blev aldrig formelt gift og fik ingen børn, så hun hentede i stedet sin søsters søn til Rusland – den senere zar Peter 3. – som tronfølger.