Paulus Potter (1625-1654) var en hollandsk maler og raderer, født i Enkhuizen, som regnes blandt de ypperste dyre- og landskabsmalere i den hollandske guldalder. Han virkede i Delft, Haag og Amsterdam, men døde tragisk tidligt af brystsyge som kun 29-årig, og efterlod sig alligevel over hundrede mesterværker. Potter formåede at karakterisere dyrenes plastiske form og "stof" så intenst, at han i stedet for at tillægge dyrene menneskelige træk gav menneskerne i hans billeder et dyriskpræg. Hans mest berømt værk er Den unge Tyr (1647) i Museet i Haag, men han når højere med mindre billeder som Forpagtergaarden (1649, "La vache qui pisse") i Eremitagen og skønneste landskaber af de hollandske flader, der fordybet i sig den hjemlige naturs inderlighed. Også hans 18 raderinger er i fuld højde med billederne, og hans indflydelse nåede blandt andet til den danske guldaldermaler J. Th. Lundbye, som lod sig inspirere af ham.