Prins – en titel med dybe rødder

Prins er en titel, der betegner et mandligt, ikke-regerende medlem af et konge- eller fyrstehus – typisk en søn af en regent eller en kvindelig regents ægtefælle (kendt som prinsgemal). Ordet stammer fra det latinske princeps, der betyder "den første", og blev oprindeligt brugt synonymt med "fyrste" – en bredere betydning, som det franske ord prince stadig har i dag.

I Skandinavien, England og tidligere Tyskland bruges titlen udelukkende om medlemmer af kongehuset, mens den i romanske lande også gives til højadelige uden kongeligt blod. Begrebet "prins af blodet" opstod i Frankrig i 1400-tallet og bruges den dag i dag om medlemmer af både regerende og detroniserede fyrstehuse.

Der findes flere specifikke varianter af titlen: En kronprins er regentens søn og først i arverækkefølgen, mens en arveprins også er først i rækken, men ikke er søn af den siddende regent. I Danmark blev titlen prins indført i 1599, da Christian 4. gav sin førstefødte søn titlen – før den tid brugte man betegnelser som hertug og junker.

Bemærkelsesværdigt er det, at flere almindelige kvinder gennem tiden er blevet optaget i det danske kongehus, herunder kronprinsesse Mary og prinsesse Marie. Siden 1914 har danske prinser, der giftede sig borgerligt, i stedet fået titlen greve af Rosenborg – en tradition, der stadig følges i dag.