Nikolaj 1. af Rusland (1796-1855) var zar af Rusland og konge af Polen fra 1825 til sin død, hvor han efterfulgte sin bror Alexander 1. Samme år som sin tiltrædelse slog han det liberale officersoprør, Dekabristopstanden, ned med hård hånd og etablerede et despotisk styre præget af et stort hemmeligt politi og censur af al kritisk litteratur. I udenrigspolitikken optrådte han som "Europas politimand" ved at slå revolutioner ned rundt omkring, bl.a. afskaffede han det polske kongedømme i 1830 og hjalp Østrig med at knuse det ungarske oprør i 1849. Hans sidste år blev domineret af Krimkrigen mod Tyrkiet, hvor England og Frankrig blev fjender, og han døde i 1855 delvist knækket af de militære nederlag. I 1817 giftede han sig med prinsesse Charlotte af Preussen, der tog navnet Aleksandra Fjodorovna, og sammen fik de syv børn.