Piper PA-18 Super Cub, introduceret af Piper Aircraft i 1949, er et tosædet enmotors monoplan, der er en videreudvikling af den ikoniske Piper PA-11 og har sine rødder helt tilbage til Taylor E-2 fra 1930'erne. Med sin lette stålrørskonstruktion og betydeligt kraftigere motorer (typisk 150-180 hk) samt tre-trins flaps er flyet berømt for sine ekstremt korte start- og landingsbaner, ofte ned til blot 60 meter. I løbet af næsten 40 års produktion blev der bygget over 9.000 eksemplarer, som i dag især bruges til bush flyvning, slæb af reklamebannere og svævefly, og de er kendt for et hav af modifikationer som store lavtryks "bush dæk" og ekstra tanke. Dens alsidighed og stolthed for en startevne gjorde den uundværlig for bushpiloter verden over, som konstant udvikler nye detaljer til flystellet. I Danmark kom Super Cub i militær tjeneste, da Hærens "Artilleriflyvebatteri" blev oprettet i 1958 på Flyvestation Vandel, hvor officerer fløj den til overvågning og ildledning.