Zar-Rusland var den russiske stat fra 1547, hvor Ivan IV tog titlen zar, til 1721, hvor Peter den Store grundlagde Det russiske kejserrige. Perioden var præget af en enorm territorial vækst på omkring 35.000 km² om året, overgangen fra Rurik- til Romanov-dynastiet samt lange militære konflikter med Den polsk-litauiske realunion. Ivan den Grusomme fik ubegrænset magt, erobrede Kazan- og Astrakhan-khanaterne og fremmede ideen om Moskva som "Det tredje Rom" efter Konstantinopels fald i 1453. Hans 25-årige Livlandske Krig mod Polen-Litauen og Sverige gav dog tilbageslag, og i 1565 indførte han den frygtede opritsjnina, hvor han delte landet i to domæner. Det var dog Peter den Store, som efter at være kronet i 1682 og have besejret Sverige og Polen, gennemførte omfattende reformer, der gjorde Rusland til en anerkendt europæisk stormagt.