Her er en omfattende sammenfatning af artiklen om jordskælv på dansk:

Et jordskælv er en rystelse af jordens overflade, som oftest skyldes bevægelser i kontinentalpladerne (pladetektonik), men også kan udløses af landhævning, især i Nordskandinavien. Styrken måles teknisk på Richterskalaen eller momentmagnitude-skalaen (MMS), mens skader og menneskelig fornemmelse vurderes med Mercalliskalaen; epicentret er punktet på overfladen lige over hypocenteret i dybet. Historisk set har jordskælv kostet over en million mennesker livet på 100 år, og mellem 1906 og 2005 var der 17 skælv på 8,5-9,5 MMS; Grækenland er Europas mest aktive område, mens større skælv i Danmark er meget sjældne, selvom Tornqvistzonen løber gennem Skåne, Kattegat og Nordjylland. Ifølge teorien om pladetektonik flyder pladerne på den varme kappe, bevæger sig 10-160 mm om året, og samles cirka hvert 200 millioner år i et superkontinent – det seneste var Pangæa, som brød op for omkring 200 millioner år siden. Moderne seismografer registrerer rystelser elektronisk i tre retninger, og epicentret fastlægges præcist via trilateration, hvilket giver forskerne data om forskydning, hastighed og acceleration. Alt i alt er jordskælv et komplekst fænomen, der både skaber ødelæggelse og former vores planet gennem bjergkæder og kontinentale bevægelser.