Angreb kan foregå både fysisk og psykisk, men i militær sammenhæng defineres det som en kampmåde, hvor man trænger ind på fjenden for at tilintetgøre, bortdrive eller fange ham. Grundprincippet er ild og bevægelse, hvor ingen bevæger sig uden støtte eller sikring, og angriberen skal typisk have overlegenhed – ofte 3:1 i normalt terræn og 9:1 i bykamp – for at opnå succes. Princippet om offensiven handler om at erobre og bevare initiativet, så man sikrer egen handlefrihed. Der findes to hovedtyper: angreb efter opmarch, hvor fronterne er frosset fast og giver god tid til forberedelse (fx slagene ved Somme og Verdun under 1. verdenskrig), og angreb fra bevægelse, som er hurtige og overraskende, eksemplificeret ved den tyske Blitzkrieg under 2. verdenskrig. Ud over talstyrke er soldaternes moral, uddannelse og ledelse afgørende for, om et angreb lykkes, og psykiske angreb kan desuden ske mundtligt eller skriftligt i form af beskyldninger, injurier og trusler.